Rokkefår - Povl Kjer Design - Korthåret Lammeskind
Rokkefår
Povl Kjer Design
Korthåret Lammeskind
Originalt Rokkefår – Dansk designklassiker i træ og ægte lammeskind
Det originale rokkefår er både et smukt møbel og et tidløst legetøj, der forener dansk design, håndværk og funktionalitet. Rokkefåret blev designet i 1981 af Povl Kjer som en hyldest til barndommen på landet og er siden blevet en ikonisk designklassiker – først kendt i Danmark, derefter i Skandinavien og i dag elsket verden over.
Kroppen er fremstillet af solidt fyrretræ, mens hovedet er håndlavet af en snedker. Rokkefåret er polstret med skum og betrukket med nøje udvalgt ægte lammeskind, hvilket giver både komfort, holdbarhed og et eksklusivt udtryk. Fyrretræ er traditionelt anvendt i skandinavisk møbeldesign på grund af dets styrke og naturlige egenskaber. Alt træ stammer fra FSC-certificerede svenske og finske skove, og leverandøren dokumenterer altid savværkets oprindelse.
Lammeskindet kommer fra Gotland i Sverige, hvor fårene lever frit i en rå og uberørt natur. Skindene købes udelukkende som restprodukter fra kødindustrien, så alle ressourcer udnyttes, og intet går til spilde. Garvningen foregår på et af Europas mest kontrollerede garverier for at sikre høj kvalitet og ansvarlig produktion.
Produktionen af rokkefåret er lokal og foregår på landet i hjertet af Danmark. Rokkefåret er skabt til at holde i generationer, og hvis et rokkefår skulle gå i stykker, repareres det gratis – uanset alder. Det er et bæredygtigt valg og et designikon, der skaber glæde for både børn og voksne og er fremstillet med stolthed og omhu siden 1981.
Mål:
Længde: 85 cm, højde: 60 cm, bredde: 25 cm.
Pleje:
Lammeskindet er meget modstandsdygtigt og slidstærkt og kræver normalt ikke nogen særlig pleje. Hvis ulden bliver lidt flad på bagsiden, kan den børstes op med en stiv børste. Pelsen kan vaskes, men huden bør ikke blive for våd. Hvis fåret har en plet på pelsen, kan du "vaske" den med uldsæbe eller mild sæbe og gnide den med et håndklæde. Du behøver ikke at være bange for sæberester i huden, da det blot beskytter hårene.
Træet kan tørres af med en fugtig klud, og efter nogle års brug kan du genopfriske det med lidt olie.
\Ompolstring:
Rokkefåret ældes med værdighed, men hvis huden er helt slidt ned, kan den polstres igen. Samtidig inspiceres rammen, og strammes om nødvendigt.
Reparationer:
Uregelmæssigheder i træ og produktion er så sjældne, at vi hidtil har udført alle reparationer uden tidsbegrænsning og ekstra omkostninger. Ekstra hård slitage og fragtomkostninger udgør undtagelser, og ekstra omkostninger kan i den forbindelse forekomme. Reparationer udføres kun på direkte forespørgsel.
Vi står altid klar til at hjælpe og rådgive dig om vores produkter. Du kan altid sende os en mail, ringe til os. Vi står klar ved telefonen mandag til fredag kl. 10-16, hvis vi ikke svarer så læg en besked, så ringer vi retur så hurtigt som muligt.
Telefon: +45 77359000
E-mail: info@danskproduceret.dk
Klar på en oplevelse ud over det sædvanlige?
Køb din GoMystery her på siden og kom på en spændende opgave og tur rundt omkring i Danmark.
