Ester & Erik
Historien om ester & erik begyndte i 1987 med Ester og Erik Møller og ambitionen om at skabe kvalitetslys med et særligt udtryk.
Mere end tre årtier senere bliver lysene fortsat produceret på virksomhedens egen fabrik i Silkeborg. Virksomheden er familieejet, og næste generation har været med til at føre produktionen og traditionen videre.
De karakteristiske stagelys i de mange farver er blevet et af ester & eriks tydeligste kendetegn, men sortimentet omfatter også andre typer lys. Det er en historie, vi holder særligt af hos Danskproduceret: en dansk virksomhed, der ikke alene designer sine produkter herhjemme, men også har bevaret selve produktionen i Danmark.
